For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.”
Bedrageri kan kort forklares ved, at man på uærlig vis udnytter en anden persons vildfarelse eller misforståelse til at berige sig på dennes bekostning.
Bedrageri kan udøves på mange områder – både over for private og over for virksomheder.
Eksempelvis kan man begå bedrageri over for sit forsikringsselskab ved at afgive urigtige oplysninger, og på den baggrund få en erstatning, som man ikke var berettiget til.
Det kan også være, at man sælger genstande via annoncer på eksempelvis sociale medier, og selvom pengene for genstanden er betalt, undlader man at sende genstanden til køberen.
Et sidste eksempel kan være fremsendelse af falske lønsedler til ens pengeinstitut i håb om at opnå et lån. Den sidste gerning vil også indeholde en overtrædelse af straffelovens § 171 om dokumentfalsk.
Strafferammen for bedrageri er op til 8 år. Det er dog sjældent at strafferammen udnyttes fuldt ud i sager om økonomisk kriminalitet, og ofte vil der være mulighed for, at der afsiges helt eller delvist betingede domme hvortil der kan være knyttet vilkår om samfundstjeneste, straffens længe afhænger af beløbs størrelse og antallet af gerninger.
Socialt bedrageri
Et særligt område inden for bedrageribestemmelsen kaldes af mange for socialt bedrageri. Det omhandler typisk de situationer, hvor man uberettiget har modtaget offentlige midler herunder sygedagpenge, SU, dagpenge eller anden form for overførselsindkomst.
Hvis man eksempelvis modtager sygedagpenge, og er udrejst af landet i en længere periode, så vil man ofte ikke have ret til ydelserne. Det kan også være en person, der modtager dagpenge, og arbejder sort ved siden af, og således modtager uberettiget dagpenge.
Disse sager er ofte præget af, at A-kassen, eller kommunen/den offentlige myndighed beder borgeren fremkomme med et høringssvar. Vi rådgiver altid folk til at være meget påpasselige med at afgive et svar i disse sager, idet det svar man afgiver, kommer til at indgå i den senere straffesag. I praksis ser vi, at der bliver indgivet politianmeldelse, når beløbet overstiger 30.000 kr. og forvaltningen finder, at der er tale om bedrageri.
