For mandatsvig straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under §§ 276-279 a, den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab
- ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller
- ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes tarv.
Det første led, handler populært sagt om, at man misbruger den mulighed eller den adgang, man har til at handle på en anden persons vegne, og gør det med det formål at berige sig selv eller andre på bekostning af den anden. En forudsætning for domfældelse for mandatsvig er, at man bevidst har misbrugt dette tillidsforhold.
Et eksempel kan være en ansat i en virksomhed, som anvender en udstedt fuldmagt til virksomhedens
konto til at overføre penge til sig selv eller til en bekendt.
Det andet led er mere brugt over for eksempelvis direktører eller andre med betydeligt ledelsesansvar, som tilsidesætter deres opgave med at vurdere risikofyldte investeringer.
Et eksempel fra retspraksis er O.W. Bunker-sagen, hvor en direktør i et datterselskab, ikke havde grebet ind i forbindelse med omfattende salg af bunkerolie i Singapore til en kunde, der ikke kunne betale, hvilket medvirkede til, at moderselskabet gik konkurs. I den pågældende sag, godkendte direktøren salg langt udover den kreditramme der var godkendt.
Strafferammen for mandatsvig er op til 8 år. Det er dog sjældent at strafferammen udnyttes fuldt ud i sager om økonomisk kriminalitet, og ofte vil der være mulighed for at der afsiges helt eller delvist betingede domme hvortil der kan være knyttet vilkår om samfundstjeneste, straffens længe afhænger af det beløb der er tale om, og antallet af gerninger.