For underslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
- Tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans varetægt, uden at forholdet falder ind under § 277,
- Fragår modtagelsen af pengelån eller andet lån til eje eller af en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag.
- Uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.
Underslæbsbestemmelsen beskriver tre typer af underslæb.
Den første slags underslæb handler om en genstand der er i ens besiddelse. Gerningsbeskrivelsen slægter sig op af tyveri, men det der er afgørende for sondringen er, at på det tidpunkt hvor man tilegner sig genstanden, der er den i ens besiddelse. Fra retspraksis kan nævnes et eksempel, hvor en ansat sølvsmed tilegnede sig sølvaffald fra det arbejde han udførte.
Den anden slags underslæb, er sjældent anvendt i praksis. Men den omhandler det tilfælde hvor man
nægter at betale sin gæld. Fragåelse kan også ske hvor der foreligger en særlig pligt til at oplyse at man har gæld. Et eksempel fra retspraksis er en person som havde lånt penge af en nu afdød, af dødsboet blev forespurgt om personen havde modtaget lån fra afdøde. Benægtelse heraf imod sandheden var underslæb.
Den tredje slags underslæb er det som mange vil forstå som klassisk underslæb. Nemlig den situation hvor man uberettiget foretager et eget forbrug af et penge, som er en betroet. Dette kan for eksempel være kasseren der bruger af foreningens penge. Det kan også være en ejendomsmægler, advokat eller en revisor, som tilegner sig og forbruger af betroede midler.
Strafferammen for underslæb er op til 8 år. Det er dog sjældent at strafferammen udnyttes fuldt ud i sager om økonomisk kriminalitet, og ofte vil der være mulighed for at der afsiges helt eller delvist betingede domme hvortil der kan være knyttet vilkår om samfundstjeneste, straffens længe afhænger af det beløb der er tale om, og antallet af gerninger.
