Sådan forløber en straffesag

En straffesag starter som udgangspunkt med, at politiet modtager en anmeldelse fra en borger.
Anmeldelsen vil typisk komme fra offeret, som i strafferetten kaldes for forurettede, fra et vidne eller fra
gerningsmanden selv. Af og til kan politiet også starte en efterforskning op af egen drift.

Herefter påbegyndes der hos politiet en efterforskning som ofte munder ud i, at politiet får et
mistankegrundlag mod en person.

Denne person vil ofte blive tilsagt til en afhøring, hvor politiet gerne vil høre hvad den pågældende kender til sagen.

I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at ingen – heller ikke vidner – har pligt til at udtale sig til politiet, ud over de tre ting som retsplejelovens § 750 foreskriver, og de tre ting er:

1. Fulde navn.
2. Adresse.
3. Fødselsdato, (ikke cpr. nummer, men kun de første 6 cifre).

I forbindelse med efterforskningen, så har mange den fejlopfattelse, at de kan blive anholdt af politiet, hvis de ikke møder op til en afhøring de er tilsagt til. Det er vigtigt at understrege, at politiet ikke må anholde nogen alene med det formål, at foretage en afhøring. Der kan være mange andre grunde til, at politiet anholder en borger, men alene det formål at foretage afhøring er ikke lovligt anholdelsesgrundlag.

Alt afhængig af efterforskningens forløb, så vil nogen ofte blive betegnet som mistænkt, eller som sigtet.

Når man betegnes som mistænkt, så er det ofte en forløber, for det der senere ender ud i en sigtelse. Hvis politiet indkalder dig til en afhøring, og meddeler at du for nuværende ikke bliver sigtet, men at du skal afhøres som mistænkt, så skal du have oplyst hvilken mistanke politiet har mod dig, altså hvilken bestemmelse i straffeloven politiet mener du har overtrådt, og hvornår. Populært sagt, kaldes dette for en ”afhøring af en mistænkt, med en sigtets rettigheder”.

Det du i den forbindelse skal være opmærksom på er, at du har krav på at få oplyst mistankegrundlaget, du har ingen pligt til at udtale dig, og du har ret til at være bistået af en forsvarer.

Som nævnt vil en mistanke ofte munde ud i en sigtelse, uanset om du er mistænkt, eller sigtet, så har du de samme rettigheder, nemlig:

• Retten til ikke at udtale dig til politiet.
• Retten til at få en forsvarsadvokat.

Når politiet afhører dig som mistænkt så vil du ofte ved afhøringens start præsenteret for en sigtelse.

En sigtelse er hvor politiet fortæller hvorfor, og hvornår de mener straffeloven er overtrådt. Hvis politiet mener at forbrydelsen er sket i samarbejde med andre, skal du også have dette at vide.

Politiet skal også fortælle dig, at du ikke har pligt til at udtale dig til politiet, og at du har ret til en forsvarsadvokat. I denne forbindelse vil de også oplyse dig, at vælger du at være repræsenteret af en forsvarer, så vil du selv skulle betale, hvis du bliver dømt.

Kontakt staks en forsvarsadvokat

Det er vores oplevelse, at mange borgere tænker, at de sagtens kan blive afhørt, uden at have en forsvarsadvokat tilstede, hvilket ofte viser sig, ikke at være den bedste strategi.
En forsvarsadvokat skal – forud for afhøringen – blive gjort bekendt med, hvad politiets efterforskning indeholder, altså afhøringsrapporter af vidner, tekniske spor og så videre. Hvilket man – efter vores opfattelse – ikke gjort bekendt med, hvis man ikke er repræsenteret af en forsvarer. En forsvarer må ikke udlevere dokumenter fra en straffesag til den sigtede, men man må gerne gennemgå beviser og afhøringsrapporter med den sigtede, således den sigtede også kender beviserne.

Det kan derfor have afgørende betydning for forsvaret, at der først afgives forklaring til politiet, når man er repræsenteret af en forsvarsadvokat.

En forsvarsadvokat, kan også – i samarbejde med sin klient – fremkomme med opfordringer til yderligere efterforskning til politiet. Det kan være vidner, som politiet ikke er opmærksomme på, eller andre beviser. Dette kan have afgørende betydning for sagens endelige udfald.

Når politiet har efterforsket en sag færdig, så afleveres denne til anklagemyndigheden som bestemmer om mistankegrundlaget er så stærkt, at der er grundlag for at rejse tiltale.

Rejses der tiltale, så foregår det ved, at anklagemyndigheden udarbejder et anklageskrift, som den tiltalte modtager kopi af sin e-boks, eller undtagelsesvist med post. Anklageskriftet fremsendes samtidig til Retten, hvorefter der skal berammes en retssag.

Alt afhængig af hvad det er for en type sag, så berammer retten sagen, når der er plads i kalenderen. Nogle sager er højt prioriteret, andre sager er lavt prioriteret. De sager der er højt prioriteret er eksempelvis sager, hvor den tiltalte sidder varetægtsfængslet. Det kan også være de såkaldte VVV-sager: vold, voldtægt og våben, som efter politisk beslutning skal presses hurtigt gennem retssystemet.

Sager om økonomisk kriminalitet er ofte lavt prioriterede, og kan ligge i længere tid i retten inden der bliver fastsat datoer for retssagen.

Når sagen skal for retten afhænger det af sagen, så vil den erfarne forsvarsadvokat i samarbejde med dig tilrettelægge taktikken for sagen. Afhængig af beviserne kan taktik være alt fra frifindelse, til at opnå den mildest mulige straf. Til tider kan det også være den bedste taktik, at aflægge fuld tilståelse i håb om at retten vil afsige en mild dom.

Når dommen er afsagt af Retten, er sagen som udgangspunkt slut. Går dommen dig imod, kan den som udgangspunkt ankes til landsretten. Når landsretten har afsagt dom, er sagen i langt de fleste tilfælde endeligt slut. Enkelte sager kommer dog helt for Højesteret.

En dom kan falde ud på forskellige måder. De typiske domme lyder enten på frifindelse, en betinget
fængselsstraf med vilkår, eller en ubetinget fængselsstraf.

Du er altid velkommen til at kontakte vores erfarne forsvarsadvokater.